fredag den 30. december 2011

Afsløring!: WordFeud er et statsprojekt

Man kan ikke undgå at lægge mærke til det. I offentlige transportmidler, til private arrangementer og alle andre steder, hvor en smartphone er i vante rammer, indtages ens blikfang af et scrabble-lignende spil på telefonen. WordFeud - et populært spil, der nu deler befolkningen i to lejre.

Det populære spil WordFeud, hvor man battler på sproglig kunnen.
For bedst som WordFeud-feberen raser, er det i dag kommet frem at det vanedanende ordkløver-spil er et  statstøttet uddannelsesprojekt i håb om at lære den almene borger at stave bedre. "Danskere i dag staver utroligt dårligt. For 10 år siden kunne 81,2 % af danskerne stave til deres eget navn - ved indgangen til 2012 ligger procentsatset på blot 41 %!" udtaler uddannelsesminister Morten Østergård (R). Hvor han har sine tal fra er der ingen der ved og i det hele taget er det en smule underligt at han bruger navne som eksempel, da disse er forbudt i WordFeud. Han tilføjer at Dansk Ordkløverforening er i knæ og skriger efter medlemmer. Hvorvidt den forholdsvist nylancerede abc-app kan rette op på problemet, kan kun tiden give os svar på.

En sejr for uligheden
På den røde venstrefløj er man dybt chokerede over stave-spillets frembrusen. Man mener at spillet skærer befolkningen over i to. Enhedslistens Frank Aaen udtaler: "På den ene side har man overklasse-folk med ph.d'er og store villaer, der fører sig frem med deres kunnen indenfor jonglering med gloser, hvor vi på den anden side har de svage i samfundet. Der er familier, hvor de fattige børn fra udkantsdanmark til den årlige julefrokost med tårer i øjnene har kunnet set deres velhavende granfætre føre sig frem med iPhones og staveflid. Den slags ting er en sejr for uligheden." Han mener at regeringen med deres nye moderne app har skudt sig selv i foden. Ej, måske nærmere i hovedet. Eller i hoften? Nej, foden. Helt klart foden.

WordFeud er en gratis-app og fås både i Android Market og App Store.


onsdag den 26. oktober 2011

Dannebrog er et færdigt kapitel

Så er det offentliggjort. Dannebrog er færdig i showbizz. Vores elskede flag, som den folkekære Karl af Rise greb i Estland tilbage i 1513 (hæng mig ikke op på dette) skal nu erstattes med et nyt og "forbedret flag"

Farvel til Dannebrog
Danmark er delt i to lejre. Vores elskede Dannebrog skal erstattes af et nyt og ikke mindst mere politiks korrekt flag. Regeringen mener at det gamle Dannebrog med sit kors symboliserede had til muslimer og en favorisering af kristendommen. Blandt andet derfor har man valgt at skifte det rødhvide ud. Formanden for  Dansk Kolonihaveforerning er rasende. "I 25 år har jeg flaget hver eneste sommerdag med det samme flag! Det flag er min bedste ven" udtaler en yderst oprevet herre iført kondisko og tshirt med skriften "Kim Larsen på Skanderborg!" Han fortsætter: " Nu ligger jeg inde med 1,5 kvadratmeter rød og hvid ubrugeligt stof! Hvad bliver det næste? Forbud mod stangtennis!?!"

Det nye motiv
Hvordan det nye flag skal se ud er endnu ikke fastslået. Én ting er dog sikkert. "Det skal både indeholde billeder af Ole Thestrup og perspektivere til Rundetårn. Derudover skal det have farverne grøn og orange"udtaler kulturminister Uffe Elbæk, der glæder sig til at offentliggøre det han selv vil håbe kan blive kaldt "Uffebrog" 

Omskrivning af fodboldsange
Uffe Elbæk erkender dog at det er en kende problematisk nu at skulle skrive diverse "vi er røde-vi er hvide-fodboldsange" om, men det vil han ene mand tage i stiv arm, hvis det kommer så vidt. "Det er ingen hemmelighed at jeg har forfattet en konfirmationssang eller to, så mon ikke jeg kan føre et par slagsange under kniven på et tidspunkt?"

Offentliggørelsen af det nye fag finder sted på Rønne Bibliotek næste mandag kl. 13. Der er glögg og æbleskiver til de første 10.000.

søndag den 25. september 2011

Vil du også ha' det nye Facebook?

















Så sker det igen... Facebook laver deres design om på ny. Buuuuhuuuuuu! Gi' os det gamle Facebook tilbage! Hov nix ups, sådan har jeg det sgu ikke. Det de har i ærmet denne gang er virkelig lækkert samt nemt at vende sig til i forhold til nogle af de tidligere tiltag de har foretaget sig.

Øverst ser du min profil på nuværende tidspunkt. Dealen er at designet er sprødt som ristet forhud!

Timeline kører - Stalkers bli'r pleaset
Nu ved jeg ikke om der findes andre end mig, der godt kan lide at stalke folk synder og sammen, men for stalkere som mig er det helt luksus at kunne snage helt tilbage til folks spæde Facebookuger blot ved et enkelt klik.

U wanna try, huh?!
Men du får jo ikke noget ud af at en forløber som mig roser det til skyerne, hvis du ikke selv giver dig i kast med det. Derfor vil jeg henvise dig til denne artikel: http://beep.tv2.dk/entry.php/id-409844.html, hvor der står punkt for punkt, hvad du skal gøre. Sygeligt simpelt!


Leetspeak!
Som det måske fremkommer af mit nydelige screenshot øverst er mit Facebook-sprog i øjeblikket sat som Leetspeak.. Det kendte nørde-sprog, der benytter 'n00bz' frem for 'friends' og '7r011' (troll) frem for 'comment'.
Du kan ændre det oppe i dine kontoindstillinger, hvor du også kan vælge English med pirat-accent og en masse andre spændende dialekter!

God fornøjelse med at boltre dig i Facebooks fortryllede univerzzzzzzz

tirsdag den 16. august 2011

Truede Ord! Aaaaargh!!

I en tid, hvor der tales om truede dyrearter og ikke mindst et truet finansmarked, er der imidlertid dukket noget endnu mere truende truet op... Truede ord!

Dagens truede ord: Bajads

Bajads betyder enten gavtyv eller klovn er samtidig dagens truede ord...

Dagens truede ord? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hven?!?!

Nu skal du se..

For noget tid siden fortalte min lillebror mig om denne app, og nu har jeg i sinde at dele den! Det er en app til alle smart-phones, som hver dag disker op med et truet ord. Indtil videre har jeg modtaget en del ord. Blandt de bedste er:

Fløs: lømmel
Kålhøgen: indbildsk
Træsk: lumsk, snu

Det er rigtig sjovt, at se hvorvidt man kan få ord som disse infiltreret i sit hverdagsslang.

Appen "Truede Ord" er gratis og virker både til iPhones og Android-telefoner!

http://www.dkapps.dk/Truede-Ord

tirsdag den 2. august 2011

Thomas og Tim på Youtube! Gonok!

Der er helt klart tale om to barndomshelte for mit vedkommende, når man snakker om Thomas og Tim. Jeg ved ikke hvor mange der husker dem, men jeg synes det er/var en helt fantastisk tegnefilm. En sjov intromelodi, fede stemmer af Jesper Klein og et uskyldigt og nysgerrigt børneunivers.

Det viser sig at de fleste afsnit af serien fandeme ligger på Youtube. (Følg linket nedenunder!)

http://www.youtube.com/results?search_query=thomas+og+tim&aq=f

Der er ikke så meget andet at sige end at det fucking kører!

http://www.youtube.com/results?search_query=thomas+og+tim&aq=f

fredag den 22. juli 2011

Hemmelig sommer! Uhadada

Dette er en opfordring til at trække ihvertfald 41 minuter ud af jeres regnfulde sommerdag.

Det her er guld! En purung Lars von Trier, et fucked up manuskript, den klassiske lune Thomas Winding-stemme og en masse herlige skuespillere i en stor pærevælling har givet os dette kunstykke.

Scenen ved 11.42 er særligt sjov.. "Nej, lad nu være med at tage en banan også!!!"

Nå, tjek det ud!

http://www.dr.dk/bonanza/serie/boern/hemmelig_sommer.htm

mandag den 20. juni 2011

Tour de France 2011 skal køres på væltepeter

Beslutningen er truffet, der er ingen vej tilbage. Verdens hårdeste cykelløb, Tour de France, bliver i år endnu hårdere. Det franske cykelløb skal i år køres på cykelsportens oldgamle darling, væltepeteren.
Det nye tiltag har dog allerede vakt stor postyr op gennem hierarkiet. Lige fra Lille-Magnus, der til daglig kører de jyske landeveje tynde til cykelsportens gamle trofaste helt Miguel Endurain.

Det er forrykt!
Bjarne Riis, der er sportsdirektør for danske Team Saxo Bank Sungard, var som en af de første ude med riven. Han mener løbsdirektør Christian Prudhomme med beslutningen har truffet sit livs værste valg. Øjenvidner beretter at den den ellers folkekære Bjarne Riis tidligere i dag var helt oppe i det røde felt, da han snakkede med en journalist. "Dette kan Prudhomme simpelthen ikke være bekendt! Jeg har været nødt til at tømme mine drenges børneopsparinger, fordi vi skulle have råd til nye enkelstartscykler. Disse enkeltstartscykler er jo lige til at smide på lossepladsen nu! Hvad fanden bliver det næste? At rytterne skal køre i flyverdragt!? Hvis jeg kender Prudhomme ret, går der ikke længe før han finder på en ny regel! Det er fuldstændig forrykt!" Bjarne Riis skulle eftersigende have taget en af de dyrt indkøbte enkelstartscykler og smidt den arrigt ud på en mark. Om dette var for at vise sin arrighed eller et forsøg på at genskabe scenariet fra 1997, hvor hans cykel var i udu vides ikke.

"Touren bliver ikke den samme"
Bjarne Riis er ikke den eneste, der er vred over beslutningen. Prudhomme's nye tiltag vækker som sagt stor røre i alle cykelelskeres hjerter. Brian Holm og Jesper Skibby er f.eks. gået i studiet for at indspille et cover af "Hvor små vi er" ved navn "Dette er den værste beslutning nogensinde i international cykelsport". De indrømmer dog at der skal arbejdes lidt med titlen. Det siges også at de netop har taget kontakt til en sydfynsk sangsmed for at få hjælp.

Eksperter indenfor massepsykologi bragte tidligere i dag hypotesen om at den uortodokse beslutning ville starte en lavine. Der gik dog heller ikke længe før der stod en grædefærdig Jørgen Leth på toppen af Alpe d'Huez. En helikopter opdagede ham. Han skulle eftersigende have stået og jamret hele dagen. Vidner beretter at hans jamren nærmest mindede om en messe med én gennemgående sætning: "Touren bliver aldrig den samme". TV2 News transmitterer senere i aften live fra toppen af bjerget med de mange hårnålesving.

Min bedste beslutning nogensinde
Selvom de fleste synes valget om at indføre væltepeteren i årets løb er en fuldstændig absurd tankegang, mener løbsdirektør, Christian Prudhomme, selv at dette er han bedste beslutningen nogensinde.
"Jeg har tre gode grunde, der ligger til grund for min beslutning. 1: Med væltepeteren kommer rytterne til at sidde højere på cyklen. Det vil sige, at de kan nyde bedre af den fantastiske udsigt, som min flot planlagte rute kan tilbyde dem. 2: Vi synes på nogle punkter at Tour de France er blevet for moderne. Derfor kigger vi tilbage i tiden og genoptager gamle dyder. Jeg havde faktisk selv i tankerne at der ikke måtte være følgebiler og reservecykler, men det droppede vi. 3: Mit valg skal slutteligt betragtes som et forsøg på at skaffe flere folk ved navn Peter til cykelsporten. Jeg kender selv en der hedder Peter, eller han hedder faktisk rigtig Jean, men jeg synes Peter er et fint navn." Danske Jakob Piil bakker som den eneste Christian Prudhomme op i hans beslutning.

Tour de France starter i år 2. juli og vises på TV2. Dennis Ritter og Rolf Sørensen skal kommentere. Hvorvidt de får tredje-hjulet Jøren Leth med vides ikke endnu.

fredag den 17. juni 2011

Bamse og.....

Kært barn har mange navne - undtagen Bamse. Han har kun ét. Bamse!
Jeg sad og surfede lidt rundt på dr.dk/bonanza, da jeg faldt over dette program. Jeg tror jeg er for ung til at burde kende det og er kun vokset op med Bamse og Kylling.
Men det viser sig at Bamse før Bamse og Kylling har debuteret i et andet program. Programmet hedder Døren går op - hvem kommer ind (fantastisk titel, hvis jeg selv skal sige det). 
Godt nok har jeg i mit liv lagt øjne til mange mærkelige ting, men dette program er både hyggeligt, uhyggeligt, væmmeligt og sødt på samme tid. 
Giv det et kig og se efterfølgende om du kan få strofen 'Jeg er din ven, du er min ven' ud af hovedet igen!
God fornøjelse!
http://www.dr.dk/bonanza/serie/boern/doeren_gaar_op.htm

torsdag den 9. juni 2011

Morten Bræææææum!

http://www.youtube.com/watch?v=qprg95TUYaE

Heeeeej alle mine venner! <3 I dag fik jeg 12 til eksamen og så har jeg lige løbet 8 kilometer på 20 minutter. NICE!

Ej, spøg til side.

Jeg synes, I skal tjekke ovenstående link, se klippet og specielt lægge mærke til Morten Breum (ham den pæne med lyst hår i baggrunden (fniiiis)....

Ja, bare tjek det ud!

Kom gerne med kommentarer til, hvad du tror han tænker på! Her er et par af mine forslag:

Dadler
Hvad han skal lave imorgen
Hvad det ville koste at bygge en abe af A38
Om hvaler kan brække sig
Hella Joof
Ankler
Om man kan spise solbriller
Hvordan tal blev skabt
Hvem der er inde i bjørnen Bruno
Han overvejer at skrive en række eventyr-romaner ved navn Harry Blotter, der handler om en stor, rødmosset fyr, der ofte viser sit lem til små piger

søndag den 5. juni 2011

50 ting du kan lave, hvis du keder dig på stranden!

Så er det sgu ved at være sommer igen! Uha, det er skønt med sol og varme. Dog kan det, hvis man ikke er i det rette selskab, godt blive en anelse kedeligt at ligge på stranden og slikke sol. Derfor bringer jeg dig her en guide over ting du kan lave, så du absolut ikke kommer til at kede dig.

1. Lav en sandkage (af rigtigt sand!!) og spis den.
2. Tag flyverdragt på og gå rundt og brok dig over det varme vejr.
3. Find en masse tang og spørg folk, om de har noget ris, så du kan lave sushi.
4. Er du en dreng, så smør din penis godt ind i sand, gå herefter over til den nærmestliggende børnefamilie og sig de skal se på din "sandorm".
5. Flygt fra faderen, der vil smadre dig, fordi lille dit show tog overhånd og du endte med at  dickslappe hans datter.
6. Leg ond skurk, der tramper alle sandslotte i stykker.
7. Pil al indmaden ud af et flute, så der kun er skorpen tilbage - se om du kan bruge dette som snorkel.
8. Tag en "fake-finne" på ryggen og svøm rundt, og se hvor mange der hopper på, at du er en haj.
9. Grav et dybt hul et sted, hvor der er rigtig mange mennesker. Hop derned, tag gul maling i hovedet, hop op, sig at du er en kineser, der faldt ned i et hul på vej til bussen og nu er endt her.
10. Prøv at samle en flok på 20 mennesker til en omgang aquazumba i vandkanten.
11. Få nogen til at smøre solcreme på din ryg... (selvfølgelig har du byttet flaskens indhold ud med ornesæd)
12. Tæl alle strandens sandkorn.
13. Saml en flok pensionister til en menneskepyramide.
14. Køb en stor softice og smør dig ind i den og se herefter, hvor mange mennesker du kan kramme.
15. Tag rumdragt og et amerikansk flag med, og lad som om du er på månen.
16. Leg du er med i Baywatch.
17. Råb "TSUNAMI!!!" hver gang der kommer en bølge.
18. Fyld dit røvhul op med småsten fra havbunden.
19. Kast "pinde" ud i vandet, så hundene henter dem med munden. Pindene viser sig at være kanonslag!
20. Drik 5 liter saltvand og bræk dig i hovedet på en tysk turist.
21. Bild folk ind at de er med i Robinson, og at du hedder Jakob Kellberg.
22. Spring buk med dig selv (Ja, jeg ved det er svært, men prøv nu bare!)
24. Byg Hogwarts i sand i størrelsesforhold 1:1.
25. Tis på folk, der sover.
26. Hep på folk (gerne med pom pommer og kampråb), når de står og prøver at komme under i det iskolde vand
27. Læg døde vandmænd på maven af folk, der soler sig.
28. Lav et krabbe-show, hvor du har fanget 30 krabber og herefter synger "..og krabben var så sød".
29. Køb et løvekostume på nettet, tag det på og sig du er Danmarks største strandløve. Bid folk, hvis de ikke giver dig ret.
30. Bild folk ind at havvandet i virkeligheden er sved.
31. Få et par ældre mænd med på idéen om at lave et band, der laver stomp med ting fra stranden.
32. Sæt dig oppe i en busk med en kikkert og tag små notater, når lækre piger går forbi.
33. Svøm om kap med spedalske mennesker - Kan du ikke finde nogen, så udfordr et siamesisk tvillingepar.
34. Forsøg at drukne folk ude i vandet udelukkende ved at fortælle dem banke-på-vitser.
35. Tag en fjollet paryk på og gå rundt med et skilt, hvor der står "Kys for en femmer". Brok dig til folk over at dette er verdens kedeligste polterabend.
36. Lad som om det er nytårsaften. Østers udskiftes med muslinger, champagnen med saltvand.
37. Smør dig ind sololie, læg dig ned på ryggen og spænd mavemusklerne og få folk til at tage billeder af dig. Forklar dem at det skal være dit nye pasbillede.
38. Hvis nogle børn kaster frisbee, skal du lade som om, du tror, det er en flyvende tallerken og Jorden bliver invaderet af rumvæsner.
39. Spørg folk om vej til stranden. 
40. Optag folk med et videokamera, og sig at du er ved at lave musikvideoen til "Kald det kærlighed"
41. Løb forvildet rundt og lad som du ser fatamorganaer.
42. Sælg sand.
43. Arrangér en turnering i vandpolo.
44. Klæd dig ud som en ældre herre, forsøg at drukne folk, lad dem ligge lidt i vandet, smid din forklædning, løb hen til gerningsstedet og yd førstehjælp. Enten har folk set dit stunt og bliver måske en anelse sure eller også bliver du dagens helt.
45. Fang en masse rejer og put dem ned i et drink-glas med "sex on the beach".. Byd herefter folk på en rejecocktail.
46. Grav et hul og læg blade og pinde over, så har du en oldschool fælde til at fange små børn i.
47. Ødelæg folks ellers hyggelige strandoplevelse i form at klam dans og påtrængelighed.
48. Sig du hedder Ebbe Sand og elsker sand. Nam nam nam nam!!!
49. Lav gadedrengehop i strandkanten, til du besvimer.
50. Gør alle tingene påny, hvis du stadig keder dig....

God sommer!

lørdag den 4. juni 2011

Velkommen i Bonbonland!

Okay, så er vi igang!

Mit navn er Mathias Jakobsen, og jeg har længe gået med tanken om at starte en blog. For at sige det med det samme, er jeg hverken hipster eller medieluder, men derimod blot en sympatisk gut, der bare godt kan lide at vise verden, hvad jeg synes er sjovt og spændende. Okay, sjovt og spændende lyder måske lidt som en begrundelse for et emnevalg i Folkeren, men I ved hvad jeg mener. Følg med, hvis du har lyst - Gør noget andet, hvis du ikke har lyst. Du kan f.eks. tage til Skjern og spise en salat-pizza. Bestem selv!


Lidt om mig: (hvis jeg ikke havde slettet min Arto, havde I sgu bare fået profilteksten!)
Nå, jeg hedder som sagt Mathias Jakobsen. Min far ville kalde mig Voldemort, min mor Bullerfnis, så det blev en mellemting. Om kort tid bliver jeg student (GONOK!) og så napper jeg et år med højskoleophold, gak og løjer og måske en lille udenlandsrejse... (Håber jeg kan komme til Hviderusland et smut). Fuck det! Vi tager det som det kommer. 


Som du nok allerede har bemærket, benytter jeg mig en del af ironi, hvilket har sat mig i et par akavede situationer et par gange i mit hidtil 18-årige liv, da jeg ofte er lidt for god til at holde masken. Lystløgner vil jeg ikke kalde mig, men jeg kan godt lide at drive gæk. Her til påske brugte jeg 52.400 danske kroner på frimærker, fordi jeg mente hele Sydsjælland burde have et gækkebrev hver. (Ironi igen.. - Føler du min ironi er for svær at gennemskue, kan du smide mig en kommentar på Facebook (facebook.com/Cock-Bloggeren), så markerer jeg med glæde hver ironiske sætning med en flot lille stjerne - * )


Godt nok - Slutteligt vil jeg sige, at dette hverken er en dagbog, hvor jeg beretter om mine følelser, blærer mig med mine eksamenskarakter eller livsglæde og for så vidt heller ikke en blog, der handler om tissemænd (cock).... Det vil derimod være en side, der gør dig opmærksom på finurlige ting på internettet, fortæller dig sjove historier eller bare giver dig en griner over et eller andet pis, jeg lige vil fortælle. 


Jeg håber, du har lyst til at følge med!


De vådeste hilsener
Mathias Jakobsen aka Cock-Bloggeren (prøv at bakke-snagvendt - Bock-Cloggeren (fra Notre Dame)).. I det hele taget er det faktisk ret sjovt at bakke-snagvendt - men gør det ikke til jobsamtaler :-)